Advokatfuldmægtig i Lundgrens
Karriere og udvikling

Advokatfuldmægtig

Vi hjælper dig med at blive den bedste inden for det juridiske speciale, du brænder for. Som advokatfuldmægtig hos Lundgrens får du allerede fra start mulighed for at specialisere dig, og du vil opleve at blive inddraget i spændende sager, hvor du får sparring og feedback fra nogle af de bedste jurister i branchen.

Dit bidrag

Vi gør os umage med at give dig en god uddannelse som sikrer, at du får en bred juridisk forståelse og samtidig lærer, hvordan man omsætter juraen til værdiskabende løsninger for vores kunder.

De konkrete arbejdsopgaver afhænger af afdelingen, du bliver en del af, men fælles for alle vores advokatfuldmægtige er, at de igennem deres treårige uddannelsesforløb, gør sig nogle erfaringer, som skal klæde dem på til at blive dygtige advokater. Vi tilstræber derfor, at alle advokatfuldmægtige kommer med på kundemøder, deltager i retsmøder, udarbejder processkrifter og får selvstændig kundekontakt.

I Lundgrens oplever du at være en del af en virksomhed med en flad struktur og et stærkt socialt fællesskab. Det betyder, at vi har et uformelt miljø, hvor du som fuldmægtig har let ved at søge sparring og feedback hos erfarne jurister og partnere.

Din udvikling

Vi bestræber os på at give dig de bedst mulige forudsætninger for at tage dit potentiale hele vejen. Udover at du deltager i den obligatoriske advokatfuldmægtiguddannelse har du mulighed for at dygtiggøre dig gennem vores akademi, Lundgrens Skills. Derudover får du en erfaren advokat som mentor, som bliver din fortrolige sparringspartner i forhold til karriere og udvikling.

 

 

Karriere og udvikling

Vi udvikler dit potentiale hele vejen

Hos os skal du være ambitiøs. Du brænder for at gøre en forskel for Lundgrens' kunder og sætter en høj barre for egen udvikling og læring. Vi giver dig de erfaringer og udviklingsmuligheder, der skal til for, at du kan udleve dit fulde potentiale.