Privatlivspolitik i forbindelse med rekruttering

Nedenfor kan du læse om, hvordan vi som dataansvarlig behandler dine personoplysninger i rekrutteringsprocessen.

Hvilke oplysninger indsamler vi og fra hvem?

Når du søger en stilling gennem vores rekrutteringssystem, MindKey, vil du blive bedt om at udfylde en række oplysninger om dig selv, fx navn, e-mail og telefonnummer. Desuden vil du blive bedt om at uploade din ansøgning, dit CV og relevante papirer såsom karakter- og/eller eksamensbeviser, anbefalinger mv.

Sender du din ansøgning via e-mail udenom MindKey, vil vi typisk modtage og behandle samme oplysninger som nævnt ovenfor, dog afhængigt af hvilke oplysninger, du selv har angivet. Kontakter du os telefonisk, fx med spørgsmål i relation til en stilling, behandler vi dit navn, telefonnummer samt de yderligere oplysninger, der måtte fremkomme under samtalen.

Desuden vil vi behandle oplysninger om dig i forbindelse med en eventuel samtale. Vi benytter hverken personligheds- eller intelligenstests, men vi kan benytte faglig tests (cases). Endvidere kan vi indhente referencer, fx fra tidligere arbejdsgivere, dog kun hvis du har givet samtykke hertil.

Når du sender din ansøgning, beder vi dig om at overstrege dit CPR-nummer, fx på karakter- og/eller eksamensbeviser, idet vi ikke har behov for at kende dette. Desuden opfordrer vi til, at din ansøgning ikke indeholder følsomme personoplysninger (fx oplysninger, der afslører racemæssig eller etnisk baggrund, religion, fagforeningsmedlemskab, seksualitet, helbredsoplysninger mv.)

Med hvilke formål behandler vi dine personoplysninger?

Vi behandler ovenstående personoplysninger om dig med det formål at evaluere din ansøgning, herunder dine kompetencer og kvalifikationer, samt hvorvidt vi vil tilbyde dig ansættelse.

På hvilket grundlag behandler vi dine personoplysninger?

Vi behandler dine personoplysninger med henblik på at vurdere dine kvalifikationer for ansættelse forud for indgåelse af en eventuel ansættelseskontrakt (GDPR art. 6, stk. 1, litra b).

Indhenter vi referencer, vil retsgrundlaget være dit samtykke (GDPR art. 6, stk. 1, litra a).

Hvem er modtagerne af dine personoplysninger? 

Vi behandler dine oplysninger fortroligt, og vi videregiver som udgangspunkt ikke dine personoplysninger til trejdeparter, medmindre vi er forpligtet eller berettiget hertil i henhold til loven, eller hvis det er nødvendigt for at forfølge de ovenfor beskrevne formål. 

Dine personoplysninger kan dog blive delt med leverandører, samarbejdspartnere, aftaleparter eller andre trejdeparter (databehandlere), der behandler oplysningerne på vegne af og efter instruks fra Lundgrens.

Ved brug af databehandlere sikrer vi, at der indgås en skriftlig databehandleraftale, hvorefter databehandleren vil være underlagt fortrolighed og forpligtelser til at gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der lever op til lovgivningen.

Hvis overførsel af dine personoplysninger ud af EU/EØS er nødvendig for at forfølge et eller flere af ovenstående formål, vil overførsel finde sted i fuld overensstemmelse med relevant databeskyttelseslovgivning og med behørigt overførselsgrundlag som eksempelvis EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.

Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?

Vi opbevarer dine oplysninger, indtil stillingen er blevet besat, og der er blevet givet afslag til øvrige kandidater. Herefter slettes dine oplysninger, medmindre du ved indsendelse af din ansøgning gav samtykke til, at vi måtte beholde dem i 6 måneder. 

Er det dig, der får stillingen tilbudt, vil dine oplysninger, som blev indsamlet i rekrutteringsprocessen, blive overført til Lundgrens’ personalefil. Oplysningerne i din personalefil slettes efter fristerne i vores slettepolitik.

Dine rettigheder

Du har ret til at anmode os om at få indsigt i dine personoplysninger. Hvis dine personoplysninger er urigtige eller vildledende, har du ret til at anmode os om at berigtige oplysningerne. Du har også ret til at anmode os om at slette eller begrænse behandlingen af dine personoplysninger, i visse tilfælde gøre indsigelse mod behandlingen, ligesom du kan have ret til dataportabilitet.

Du har også ret til at indgive en klage til Datatilsynet, som du kan kontakte på dt@datatilsynet.dk eller +45 33 19 32 00.

Hvis vores behandling udelukkende er baseret på dit udtrykkelige samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Tilbagetrækning af samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, der er baseret på samtykke inden tilbagetrækningen.

Kontaktoplysninger

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder eller har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, er vores kontaktoplysninger:

Lundgrens Advokatpartnerselskab

Tuborg Boulevard 12

2900 Hellerup

CVR. nr. 36 44 20 42

GDPR@lundgrens.dk