Privatlivspolitik ved tilmelding til jobagent

Nedenfor kan du læse om, hvordan Lundgrens Advokatpartnerselskab (”Lundgrens”, ”vi”, ”os”) som dataansvarlig behandler dine personoplysninger i rekrutteringsprocessen.

Vores kontaktoplysninger er:

Lundgrens Advokatpartnerselskab
Tuborg Boulevard 12
2900 Hellerup
CVR. nr. 36 44 20 42

Mail:gdpr@lundgrens.dk

Tilmelding til Lundgrens' jobagent

Hvilke oplysninger indsamler vi og med hvilket formål?

Når du tilmelder dig Lundgrens’ jobagent, beder vi dig om at indtaste navn, e-mail og hvilke arbejdsområder og stillingstyper du er interesseret i.

Vi behandler ovenstående personoplysninger om dig for at kunne give dig besked, når vi slår en stilling op, som matcher dine præferencer.

På hvilket grundlag behandler vi dine personoplysninger?

Vores retsgrundlag for behandling af dine personoplysninger er dit samtykke (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra a). Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at sende en mail på gdpr@lundgrens.dk. Tilbagetrækning af samtykket berører dog ikke lovligheden af den behandling, der er baseret på samtykke, inden tilbagetrækningen.

Hvem videregiver vi dine personoplysninger til? 

Som udgangspunkt videregiver vi ikke dine personoplysninger.

Når vi behandler dine personoplysninger, gør vi brug af databehandlere, der behandler oplysninger på vores vegne og efter instruks fra os. Disse databehandlere er underlagt fortrolighed og garanterer desuden, at de har gennemført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der lever op til lovgivningen.

Vi har indgået skriftlige databehandleraftaler med alle databehandlere, der behandler personoplysninger på vores vegne.

For det tilfælde at overførsel ud af EU/EØS måtte være nødvendig for at forfølge et eller flere af ovenstående formål, vil en sådan overførsel finde sted i fuld overensstemmelse med relevant databeskyttelseslovgivning og med behørigt overførselsgrundlag som eksempelvis EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.

Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?

Som udgangspunkt opbevarer vi personoplysningerne, så længe du modtager e-mails med stillingsopslag fra os og maksimalt op til seks måneder efter din tilmelding, hvorefter vi sletter dem. Hvis du fortsat ønsker at modtage e-mails med ledige stillinger, skal du gå ind og tilmelde dig på ny.

Ønsker du ikke længere at være tilmeldt vores jobagent, kan du til hver en tid skrive til os og bede om at få slettet dine personoplysninger. Se vores kontaktoplysninger ovenfor.

Hvis du bliver ansat hos Lundgrens, sletter vi din tilmelding til jobagenten og de dertilhørende oplysninger i forbindelse med din ansættelse. 

Dine rettigheder

Når vi behandler dine personoplysninger, har du en række rettigheder, herunder bl.a. retten til at trække dit samtykke tilbage, retten til berigtigelse og sletning. Du kan læse mere om dine rettigheder i vores privatlivspolitik her. Her kan du også læse mere om, hvordan vi i øvrigt behandler dine personoplysninger, herunder de oplysninger der indsamles, når du besøger vores hjemmeside.