Legal trainee

Lundgrens søger en Legal Trainee til Proces

Lundgrens’ afdeling for Proces søger en Legal Trainee, som brænder for at prøve kræfter med førelse af rets- og voldgiftssager. Som vores nye Legal Trainee i afdelingen vil du være omgivet af eksperter og få rig mulighed for at lære af de bedste på området.

Dine arbejdsopgaver

Afdelingen for Proces er blandt landets førende procesafdelinger og fører løbende et meget stort antal rets- og voldgiftssager inden for en bred vifte af specialer. Som Legal Trainee får du en spændende og afvekslende hverdag, hvor dine primære arbejdsopgaver vil bestå i at:

  • Bistå advokater og advokatfuldmægtige med kildesøgning, udarbejdelse af ekstrakter og materialesamlinger mv.
  • Bistå med udarbejdelsen af processkrifter og juridiske redegørelser
  • Forestå forskellige juridiske undersøgelser herunder informationssøgning, domssøgning mv.
  • Udarbejdelse af juridiske notater

Din arbejdstid er som udgangspunkt 15 timer om ugen, men med en høj grad af fleksibilitet i relation til din undervisning og eksamensperioder – hos os vil dit studie altid have førsteprioritet.

Du har erfaring med

Du læser jura og er i gang med andet eller tredje år på jurauddannelsen og interesserer dig for proces. Som person arbejder du målrettet og struktureret, og du har sans for detaljer. Derudover har du lysten til at supportere vores jurister med arbejde af høj kvalitet. 

Din nye arbejdsplads

Hos Lundgrens yder vi den bedste rådgivning til vores kunder, men vi lægger samtidig stor vægt på at have et uformelt og behageligt arbejdsmiljø, hvor der også er plads til at have det sjovt. Du bliver en del af en kultur, hvor trivsel spiller en stor rolle, og hvor dine kolleger i alle afdelinger er oprigtigt interesserede i, hvem du er.

Du får stor indflydelse på din hverdag og de opgaver, du arbejder med, og vi lytter til dine ønsker om fremtidig specialisering inden for Proces. Sammen skaber vi et miljø, hvor du kan udvikle dig og trives!

Er du interesseret?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Advokat (H) og Director, Sebastian Lysholm Nielsen, på telefon +45 5356 2231 eller HR Koordinator Katrine Drachmann-Sonne på telefon +45 5566 2636.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Husk, udover dit CV og ansøgning, at vedhæfte dit karakterbevis.

Kontakt for spørgsmål

Sebastian Lysholm Nielsen
Advokat (H), Director